Mantra-japa 1
I samarbejde med Amrita Virtual Academy tilbydes du vejledning og øvelser i at bruge dit mantra. Selv om du ikke har fået et mantra af Amma – eller endnu ikke har et mantra – kan du sagtens deltage. Undervisningen foregår online på engelsk.
Hvad er et mantra
Et mantra er hellige stavelser, en kort og kraftfuld spirituel formular som forbinder dig med det Højeste. Mantraet bliver konstant gentaget og dette vækker dine sovende spirituelle kræfter og hjælper dig til at nå dit mål (selvrealisation).
At modtage et mantra fra en oplyst spirituel mester er en umådelig stor velsignelse.
Det Højeste bliver kaldt mange forskellige navne. For dig kan det være Sandheden, Kærlighed, Bevidsthed, Jesus, Allah, Krishna, Shiva, den Guddommelige Moder eller andre navne. Essensen af disse guddommelige navne er den samme: Den evige, uendelige lyksalige tilstand af bevidsthed, som alle mennesker forsøger at forbinde sig med eller opnå.
Mantra styrker troen
Mantraets grundlæggende funktion er at berolige, fokusere, afdæmpe og rense sindet. Idet det er en hellig formular vil vores følelser, tanker og ønsker, faktisk hele vores væsen, bevidst eller ubevidst vende sig mod Gud. I sidste ende kan mantraet fungere som en stige til det Højeste Selv og til realisationen af vores sande natur.
Hvordan mantraet gavner os
Oprigtig og vedholdende brug af mantraet hjælper til at
– reducere bekymringer, frygt og angst
– forbedre koncentration og opmærksomhed
– forbedre mental og fysisk helbred
– øge den vitale energi
– skabe harmoni både i sociale relationer og inde i dig selv.
– vende dig mod Gud og skabe et stærkt bånd mellem dig og Gud
Praktisk information
Sted: Skovparken 1, 2990 Nivå
Tid: Lørdag d. 25. marts kl. 9 -19
Tilmelding: Du skal tilmelde dig senest d. 22. marts HER Begrænset deltagerantal så først-til mølle-princippet.
Pris: 75 kr. for chai, kaffe, frugt, snack, vegetarisk frokost og aftensmad.
Betaling: MobilePay 40145602 evt. overskud går til Ammas hjælpearbejde.
Desuden er det vigtigt at du også tilmelder dig på det helt specielle link nederst på siden ,som vi har fået til Amrita Virtual Academy samtidig med at du betaler 25 dollar (ca. 175 kr.). Tilmelding senest d. 24. marts, men gerne allerede nu. Vi har fået en speciel aftale således at du kort inden starten d. 25. får et link fra Virtual Academy som vil være aktivt til mandag morgen d. 27. marts. Det vil sige at du selv kan gense nogle af sessionerne om søndagen.
Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Maheshwari Marion Laudrup på mobil 40145602